Ved du hvor ineffektivt og sundhedsskadeligt det er at fyre med for vådt brænde? Det ved vi, men hos andre kniber det åbenbart med denne viden. Så meget at noget må gøres:
Et forslag, som netop er blevet fremlagt for miljøministeren, vil gøre op med dårligt brænde og sikre, at du kan se, hvornår du får tilstrækkeligt tørt brænde - og hvornår du ikke gør.
Forslaget er ét ud af i alt 11 forslag fra en gruppe forskere, miljøorganisationer og brændeovnsproducenter, som i sidste uge fremlagde deres oplæg for miljøministeren og de relevante politiske ordførere i håb om at forslagene bliver en del af "ren luft pakken".
Brændsel, der ikke er tilstrækkeligt tørt, bidrager til den luftforurening, forslagene skal være med til at bekæmpe, som hvert år koster 3-4.000 dødfald og 3-4.000.000 sygedage, bare i Danmark.
Forslagene handler også om andet end selve brændslet, f.eks. udskiftning af gamle brændeovne. Men hvor brændeovne er en kompliceret størrelse, er kravene til brænde mere simple:
Fugtighedsprocenten skal være under 18 når du fyrer
Brænde og briketter skal være rent træ og have en fugtighedsprocent på under 18, hvis du vil sikre dig imod gener som sundhedsskadelige partikler, sur røg, løbesod i skorstenen og ringe varme. For meget vand i brændslet afkøler ovnen og forbrændingen bliver uren.
Det må ikke ske - ikke med vores gode vilje i hvert fald. Derfor gør vi det meget simpelt for dig: Vores ovntørrede brænde har altid under 18% vand i sig. Vi tester fugtighedsniveauet både når vores brænde kommer ind på lageret og når det forlader lageret igen på vej ud til dig.
På den måde er vi så sikre på, at vi leverer tilstrækkeligt tørt brænde, når du bestiller ovntørret brænde hos os, at vi intet har imod at bevise det over for dig med fugtighedsmåleren, vi har med i lastbilen.
Du kan læse mere om de omtalte 11 forslag og den standardiserede kvalitetsmærkning af brænde, der foreslås, i denne Politiken-artikel.
Klik her, hvis du er mere interesseret i at købe vores tørre brænde.