Verden er i gang med en storstilet omstilling til grøn energi, og centralt i denne omstilling er biobrændsel, der er en af de vigtigste vedvarende energikilder og alternativer til de fossile brændstoffer. Et af de mest anvendte biobrændstoffer til både kraftvarmeværker og privatforbrugere er træpiller, der bliver udvundet af rester fra møbel- og papirindustrien. Efterspørgslen på træpiller har imidlertid vokset sig så stor, at det bliver nødvendigt at plante træer og dyrke afgrøder alene med det formål at lave dem til træpiller og biobrændsel, såkaldte energiafgrøder. Du kan også se mere her omkring vores træpiller dkbrænde.dk
Den problemstilling fordrer et etisk dilemma. For kan man tillade sig at plante biomasse på jord, der kunne bruges til fødevaredyrkelse, når der findes hungersnød i verden? En løsning er at udvikle genmodificerede træer, der giver mere biobrændsel på mindre plads.
I dette indlæg vil jeg forsøge at gøre dig klogere på, hvordan genteknologien (måske) kommer til at forme træpilleindustrien i fremtiden.
Nemt, hurtigt og billigt at lave superafgrøder i dag
Gennem de sidste mange år har genmodificering været et område, der var forbeholdt de helt store fødevarevirksomheder. Det mest berømte eksempel er nok amerikanske Monsanto og deres genmodificerede majs. Udviklingen af en enkelt genmodificeret afgrøde kunne koste i omegnen af 136 millioner dollars (dvs. knap en milliard danske kroner) og tage 13 år fra idé til udvikling, godkendelse og kommercialisering. Det var kort sagt en metode, der var forbeholdt sværvægterne i branchen.
I 2012 opdagede Jennifer Doudna og Emmanuelle Charpentier imidlertid en ny og revolutionerende måde at lave genmodifikation på. Teknikken hedder CRISPR/Cas9 og har gjort det over 150 gange billigere, hurtigere og mere præcist at lave genmodificering.
Den teknologiske landvinding har pludselig gjort det økonomisk muligt forske i genteknologi, fx på bioenergiområdet. Det har ført til rigtig store landvindinger indenfor de sidste par år og har i den grad sat skub i udviklingen.
Genmodificerede træ vokser hurtigere og giver flere træpiller
Det er relativt nemt at sætte ord på, hvilke egenskaber det ”perfekte træ” skal have. Det behøver man såmænd ikke være fagperson for at svare på.
Det perfekte træ skal vokse hurtigt, være resistent overfor mikrober og modstå ekstreme vejrforhold som kulde og tørke. Det er egenskaber, der kan skrues op eller ned for med den nye genteknologi. I princippet er det faktisk kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke egenskaber man kan fremelske. Det har de sidste par år ført til en masse spændende projekter, der kan få stor betydning for at skabe billigere og mere bæredygtige træpiller i fremtiden.
Poppeltræ producerer dobbelt så meget biobrændstof
Tilbage i 2014 introducerede amerikanske forskere et gen i poppeltræer, så de ændrede træets egenproduktion af molekylet lignin. Lignin er et enormt stærkt og komplekst molekyle, som giver træet sin styrke og rigiditet. Sædvanligvis skal man nedbryde lignin i træet for at få adgang til træets næringsstoffer og energirige forbindelser, som man bruger til at producere træpiller. Den nedbrydning betyder, at meget af træets energi går tabt. Resultatet af indsættelsen af genet var, at de amerikanske forskere fik poppeltræet til at producere næsten dobbelt så meget biobrændsel.
Eukalyptustræer laver 30 pct. flere træpiller
I øjeblikket laver det israelske firma Futuragene fx feltundersøgelser i Brasilien med genetisk modificerede eukalyptustræer. Deres træer vokser både hurtigere og producerer mere biomasse end konventionelle eukalyptustræer. Forskerne hævder, at deres træer når fuld størrelse på blot 5 år i stedet for 7 år, samt at de har et biomasseudbytte, der er 20-30 pct. større.
Fremtidens træpiller kan måske komme fra træer i Alaska
Firmaet Arborgene i USA har også testet eukalyptustræer, der er kuldetolerante, så de kan vokse i regioner, der normalt ikke tillader vækst af energiafgrøder. Fx i Alaska.
Har det konsekvenser at pille ved generne?
Med ovenstående in mente kan det være svært at forstå, at vi ikke allerede har lavet en helt masse supertræer og plantet dem på Alaska, så vi en gang for alle kan få løst problemet med manglen på bæredygtig energi og få billige træpiller til alle. Problemet er imidlertid, at teknologien endnu er så ung, at der ikke rigtig er nogen, der kan overskue konsekvenserne ved at pille ved naturen på den måde. Med den nye teknologi er det nemlig blevet så nemt, hurtigt og billigt at lave genteknologi, at enhver kan gøre det i kælderen derhjemme, såfremt vedkommende har det nødvendige materiel og knowhow. Det er ikke særlig betryggende.
Derudover kan det være svært at spå om, hvilke konsekvenser det kan have for økosystemet, hvis en genmodificeret afgrøde begynder at krydsbestøve en vild beslægtet plante og spreder sig i naturen. Her kunne man forestille sig, at de hurtigt udkonkurrerer den vilde fauna, fordi de er genetisk overlegne, og på den måde forstyrrer økosystemet og fødekæden. Det er alt sammen spekulationer, men det er de overvejelser, der gør, at man ikke uden videre tør kommercialisere supertræerne.
Ville du sige ja til genmodificerede træpiller i pillefyret?
Lovgivningen indenfor det genteknologiske område i Danmark og EU er meget konservativ sammenlignet med lande som USA og Kina. Derfor bliver der ikke udført særlig meget forskning herhjemme. De danske virksomheder, der forsøgte op gennem 00’erne, som DLF-Trifolium, har opgivet i dag.
Langt de fleste udenlandske projekter er stadig på forsøgsstadiet, men kun fordi firmaerne bag, mangler den endelige godkendelse til at gå videre med deres projekter. Hvis du spørger mig, er det imidlertid kun et spørgsmål om tid, før der kommer genmodificeret biobrændsel på det internationale marked, og det kommer unægtelig også til at påvirke de danske og europæiske forbrugere.
Uanset om vi vil det eller ej, er jeg nemlig sikker på, at vi inden længe bliver nødt til at tage stilling til, om vi vil købe genmodificerede træpiller til pillefyret herhjemme.