I sidste indlæg skrev jeg, at prisen på fossile brændstoffer generelt er faldet de sidste par år. Derfor har virksomheder og privatpersoner ikke haft det store økonomiske incitament til at omlægge til træpiller. Men i virkeligheden går det økonomiske aspekt langt udover prisen per kilowatt time. De helbredsmæssige konsekvenser ved kulafbrænding har nemlig kolossale sundhedsomkostninger, der giver både tabte arbejdsdage og et dårligere arbejdsmiljø. Den slags problemer ser man ikke med træpiller.
Udover helbredsomkostninger og partikeludledning kan du også læse lidt om fremtidsudsigterne for både fossile brændstoffer og træpiller i dette indlæg.
Stort set ingen partikelforurening med træpiller
Selvom der ofte bliver sat lighedstegn mellem bæredygtighed og CO2 udslip, er der også andre faktorer at tage højde for, når man vurderer bæredygtigheden af hhv. kul og træpiller. Herunder partikeludledningen til luften.
Ved en forbrændingsreaktion bliver der nemlig foruden CO2 også frigivet giftige NOx og SOx forbindelser samt CO (kulilte). Og her viser det sig, at afbrænding af træpiller stort set ikke udleder de skadelige partikler, fordi forbrændingen er langt mere fuldstændig end for kul. Det viser en 2017 undersøgelse publiceret i Sciencedirect.
Og partikelforurening er bestemt ikke uvæsentlig, selvom vi måske ikke snakker nær så meget om den som CO2 udledningen. Historien har nemlig givet et skræmmende indblik i, præcis hvor farligt partikelforurening kan være.
Historie: The Great Smog of London
De fleste er nok bekendte med “The great smog of London”. Det var en hændelse i december 1952, hvor London havde et usædvanligt vejr (højtryk, kulde og vindstille), der gav ideelle betingelser for smogdannelse. Og eftersom det var tiden før partikelfiltre, var smoggen fyldt med farlige partikler fra den massive kulfyring.
Det fik selvfølgelig store konsekvenser for indbyggerne i London. Over en periode på 4 dage - fra den 5. december til den 9. december - døde mindst 4000 mennesker som en direkte konsekvens af den tætte smog, og over 100.000 mennesker blev alvorligt syge. Flere mener endda, at tallene i virkeligheden er langt større. Den frygtelige hændelse er i eftertiden blevet et skræmmende eksempel på, hvor forurenende og farligt kulafbrænding i virkeligheden er. Efterfølgende fik The Great Smog of London da også englænderne til at tage aktion med The Clean Air Act of 1956, der for første gang satte restriktioner på kulfyring.
Kulfyring tager stadig livet af millioner af mennesker
Bevisbyrden mod kul er i virkeligheden massiv. I 2009 blev der frigivet en rapport fra American Lung Association, der gik i dybden med kulfyringens helbredsmæssige konsekvenser. De fandt en række direkte sammenhænge mellem at bo i nærheden af et kulkraftværk og en væsentligt øget risiko for astma, hjertestop, blodpropper, slagtilfælde, hjerteproblemer, åreforsnævring og lungekræft.
I 2010 estimerede Clean Air Task Force i USA, at luftforurening fra kulfyrede kraftværker leder til 13.000 tidlige dødsfald, 20.000 hjertestop og 1.6 millioner tabte arbejdsdage om året i USA alene. Omkostningerne for det er over 100 milliarder dollars om året.
I Europa har men regnet sig frem til, at helbredsomkostningerne som direkte konsekvens af kulfyring er i omegnen af 43 milliarder euro. Problemet er imidlertid peanuts sammenlignet med Kina. Alene i 2015 estimerede man, at 1.1 millioner mennesker døde som direkte konsekvens af den massive smog over Kinas storbyer. Det svarer til, at kulfyring udrydder et område svarende til region Sjælland og Fyn hvert eneste år.
Øget efterspørgsel på træpiller kan give mere skov
Træpiller er i mange år blevet spået til at være en af de løsninger, der skal være med til helt at erstatte fossile brændstoffer i fremtiden og dermed sikre ren og bæredygtig energi. Det er de fleste af verdens lande enige om. Dog er det, som nævnt i tidligere indlæg, ikke uvæsentligt, hvordan træpillerne bliver tilvejebragt. Træpillernes CO2-neutralitet er nemlig betinget af en række forskellige faktorer, hvoraf den vigtigste er, at det samlede skovareal forbliver det samme. Rigtig mange tænker dog, at det er svært, fordi de sætter lighedstegn mellem øget efterspørgsel på træpiller og afskovning.
Sådan er det imidlertid ikke nødvendigvis. Faktisk har den øgede efterspørgsel på træpiller i Nordamerika og Europa ført til mere skov. Ligesom der kommer flere malkekøer i landbruget som følge af en øget efterspørgsel på mælk og flere bilproducenter ved efterspørgsel på biler.
Afskovning ER imidlertid et problem i de fattigere lande i Afrika og Sydamerika, hvor der mangler regulering med skovdriften, eller regeringerne ikke magter at håndhæve loven. Men faktisk sker afskovning i de fattige lande ikke, fordi man ønsker at sælge træet som biobrændsel, men derimod for at få mere landbrugsjord at dyrke på. Derfor er det ikke som sådan træpilleindustrien, der er skyld i afskovning i fattige lande.
Fra europæisk side har man imidlertid gjort sit for at stoppe den illegale skovhugst ved at formulere direktiver, der skal sikre, at alt import af træ til træpiller er bæredygtigt og ved at stille strengere krav til træpilleproducenterne. I stedet søger man at optimere landbrugsteknologien og gøre op med korruption for at komme afskovning til livs.
Kulfyring hører fortiden til
Donald Trumps forsøg på at give nyt liv til kul- og olieindustrien i USA er med andre ord en kortsigtet og uintelligent løsning. Det håber jeg disse to indlæg har været med til at understrege.
I kølvandet på de sidste mange års fokus på global opvarmning og den teknologiske udvikling indenfor bæredygtig energi har man da også i den grad justeret på kulforventningerne til de kommende år. Tilbage i 2013 regnede man med at efterspørgslen på kul ville stige med 40 pct. frem mod 2040. Nu regner man i stedet med, at den forventede stigning bliver på under 1 pct.
Stigningen i efterspørgslen på kul kan tilskrives Indiens voksende økonomi. De nuværende store spillere på kulmarkedet (Europa, Kina og USA) regner man nemlig med begynder at udfase deres kulfyring i løbet af de næste 20-30 år. Det skriver Financial Times.
Fremtiden tilhører med andre ord træpiller og de grønne energiløsninger.