Fremtiden byder på renere og billigere biobrændstof

Et af de store etiske problemstillinger ved biobrændsel er det faktum, at man bruger potentiel landbrugsjord til at dyrke bioafgrøder og træer til træpiller. Det kan være svært at forsvare, når der findes hungersnød i verden, og vi samtidig skal brødføde en planet med et hastigt voksende befolkningstal. I 2050 regner de fleste forskere fx med, at der vil være i omegnen af 11 milliarder mennesker på jorden – i øjeblikket har vi svært ved at skaffe mad til 7 milliarder.

Samtidig har vi brug for ren og bæredygtig energi til at opvarme vores hjem og drive vores transportmidler. Vi har med andre ord ryggen mod muren i forsøget på at finde bæredygtige løsninger på problemet, men det positive er, at det alt sammen er muligt – også med nuværende teknologi.

I et tidligere indlæg skrev jeg, hvordan genteknologien kunne være med til at give os mere biomasse på mindre plads ved at lade træer til træpiller og afgrøder til biobrændsel vokse hurtigere og i mere barske og ufrugtbare egne. Men hvad hvis man kunne supplere træpiller med kaffegrums til at drive kraftværker og opvarme vores huse? Eller fodre bilerne med affald som i ”Tilbage Til Fremtiden”? Det er alt sammen muligt – forskerne arbejder blot på at gøre teknikkerne tilstrækkeligt billige og effektive til at kommercialisere dem. I dette indlæg giver jeg et par eksempler på fremtidens biobrændsel.    

Kaffepiller som et supplement til træpiller i fremtiden

Kaffe kender de fleste sikkert som brændstof til hjernen, når vækkeuret ringer kl. 06 om morgenen, eller du sidder med arbejdet til ud på de lange timer. Men i virkeligheden er det kaffegrums, du smider i skraldespanden også et rent og energiholdigt brændstof. Faktisk indeholder kaffegrums næsten 50 pct. mere energi end træ og har en renere forbrænding.

Den store fordel er naturligvis, at kaffegrumset i princippet er gratis - det var jo alligevel bare røget i skraldespanden på samme måde som træpiller, der som bekendt er fremstillet af affald fra møbelindustrien. I alt bliver der produceret over 9 millioner tons kaffe om året, så kaffegrums repræsenterer en stor og uudnyttet energikilde, hvis man formår at kommercialisere det ligesom træpiller.  

Allerede nu bruger firmet Nestlé i omegnen af 800.000 tons kaffegrums fra deres egen kaffeproduktion til opvarmning, og det London-baserede firma Bio-Bean forsøger i øjeblikket at lave såkaldte “kaffepiller”, der skal supplere træpillemarkedet. Kaffegrumset kommer fra lokale producenter af kaffepulver i London og består således kun af affaldsprodukter.

Fremtidens biler kører på træpiller og affald    

Transportsektoren tegner sig i dag for over 70 pct. af verdens samlede udledning af drivhusgasser til atmosfæren. Primært fordi det ikke har været muligt at udvikle et effektivt alternativ til fossile brændstoffer, selvom både biobrændstof og elbiler har eksisteret i mange år.

En af de primære grunde til at biobrændstof ikke har slået igennem, er, at de såkaldte 1. generations biobrændstof, som man udvandt fra sukker og vegetabilske olier i hvede, majs og sukkerroer, har haft en række etiske problemer. Det duer nemlig ikke at bruge potentielle fødevarer og landbrugsjord til at producere biobrændstoffet.

I stedet har man forsøgt at trække biobrændsel ud af landbrugsaffaldet - dvs. de uspiselige dele af afgrøderne - samt af træ, så man laver en slags træpiller til biler. Den slags biobrændsel bliver kaldt 2. generations biobrændsel. Det er imidlertid lettere sagt end gjort og har vist sig at være både dyrt og besværligt.

De energirige forbindelser i planter og træ er nemlig beskyttet af stærke molekyler som cellulose (i planter) og lignin (i træ), og disse er svære at nedbryde uden at ødelægge næringsstofferne. Til gengæld har de mange fordele, når det lykkes: først og fremmest fordi 2. generation ikke konkurrer med spiselige afgrøder, og fordi de giver en større CO2 besparelse end 1. generation. Når teknologien for alvor kommer på plads, vil det desuden være muligt at trække biobrændstof ud af stort set alt organisk materiale – lige fra kaffegrums som nævnt herover til halm og træer eller køkkenaffald. Det betyder, at de fleste lande kan blive selvforsynende med ren energi til transportsektoren og dermed spare atmosfæren for mange millioner tons CO2.

Genmodificering er måske en af de mest lovende teknikker til at udvinde de energiholdige forbindelser fra træet og planterne. Forskere har bl.a. eksperimenteret med at indsætte et gen i poppeltræer, der ændrer strukturen af lignin, så det bliver lettere at udvinde det vigtige biobrændsel fra det hårde træ. Det kan du læse mere om i et andet indlæg om genmodificerede træpiller her på bloggen.

Fremtidens supertræer og -afgrøder kan det hele

Det er nemt at tage tanken videre og forestille sig, at forskerne laver en slags supertræ eller -plante, der både kan producere ekstremt meget føde samt have en uspiselig komponent, der er let at omdanne til biobrændsel og/eller træpiller.

Når man alligevel er i gang kunne man lave en plante eller et træ, der voksede super hurtigt, optog mere CO2 fra atmosfæren og sugede næringsstoffer til sig, der ellers forurenede søer og vandløb. På den måde kunne man løse en stor del af verdens problemer med et snuptag.

CO2-negativ energi er ikke langt væk

Om få år snakker vi sandsynligvis ikke længere om CO2-neutralitet, men derimod om CO2-negativitet. Teknologien bevæger sig nemlig mod, at man kan fange den neutrale CO2, der bliver udledt ved afbrænding af træpiller og anden biobrændsel på kraftværkerne og neutralisere den ved at grave den ned i jorden. På den måde får man et negativt udslip af CO2.

I et islandsk pilotprojekt fra 2016 lykkedes det nemlig forskerne at grave CO2 ned i jorden og omdanne det til stabil kalksten på under 2 år. På den måde var CO2en fanget og kunne ikke bidrage til drivhuseffekten.  

Hos DKBrænde gør vi alt, hvad vi kan for at bakke op om en bæredygtig fremtid for biobrændsel og træpiller og ser frem til at omfavne ny og grøn teknologi, når verden er klar til det! I vores sortiment finder du således kun træpiller baseret på affald fra møbelindustrien, der er 100 pct. CO2 neutral.