Udover helbredsomkostninger og partikeludledning kan du også læse lidt om fremtidsudsigterne for både fossile brændstoffer og træpiller i dette indlæg.

Stort set ingen partikelforurening med træpiller

Selvom der ofte bliver sat lighedstegn mellem bæredygtighed og CO2 udslip, er der også andre faktorer at tage højde for, når man vurderer bæredygtigheden af hhv. kul og træpiller. Herunder partikeludledningen til luften.

Ved en forbrændingsreaktion bliver der nemlig foruden CO2 også frigivet giftige NOx og SOx forbindelser samt CO (kulilte). Og her viser det sig, at afbrænding af træpiller stort set ikke udleder de skadelige partikler, fordi forbrændingen er langt mere fuldstændig end for kul. Det viser en 2017 undersøgelse publiceret i Sciencedirect.

Og partikelforurening er bestemt ikke uvæsentlig, selvom vi måske ikke snakker nær så meget om den som CO2 udledningen. Historien har nemlig givet et skræmmende indblik i, præcis hvor farligt partikelforurening kan være.

Historie: The Great Smog of London

De fleste er nok bekendte med “The great smog of London”. Det var en hændelse i december 1952, hvor London havde et usædvanligt vejr (højtryk, kulde og vindstille), der gav ideelle betingelser for smogdannelse. Og eftersom det var tiden før partikelfiltre, var smoggen fyldt med farlige partikler fra den massive kulfyring.

Det fik selvfølgelig store konsekvenser for indbyggerne i London. Over en periode på 4 dage - fra den 5. december til den 9. december - døde mindst 4000 mennesker som en direkte konsekvens af den tætte smog, og over 100.000 mennesker blev alvorligt syge. Flere mener endda, at tallene i virkeligheden er langt større. Den frygtelige hændelse er i eftertiden blevet et skræmmende eksempel på, hvor forurenende og farligt kulafbrænding i virkeligheden er. Efterfølgende fik The Great Smog of London da også englænderne til at tage aktion med The Clean Air Act of 1956, der for første gang satte restriktioner på kulfyring.

Kulfyring tager stadig livet af millioner af mennesker

Bevisbyrden mod kul er i virkeligheden massiv. I 2009 blev der frigivet en rapport fra American Lung Association, der gik i dybden med kulfyringens helbredsmæssige konsekvenser. De fandt en række direkte sammenhænge mellem at bo i nærheden af et kulkraftværk og en væsentligt øget risiko for astma, hjertestop, blodpropper, slagtilfælde, hjerteproblemer, åreforsnævring og lungekræft.

I 2010 estimerede Clean Air Task Force i USA, at luftforurening fra kulfyrede kraftværker leder til 13.000 tidlige dødsfald, 20.000 hjertestop og 1.6 millioner tabte arbejdsdage om året i USA alene. Omkostningerne for det er over 100 milliarder dollars om året.

I Europa har men regnet sig frem til, at helbredsomkostningerne som direkte konsekvens af kulfyring er i omegnen af 43 milliarder euro. Problemet er imidlertid peanuts sammenlignet med Kina. Alene i 2015 estimerede man, at 1.1 millioner mennesker døde som direkte konsekvens af den massive smog over Kinas storbyer. Det svarer til, at kulfyring udrydder et område svarende til region Sjælland og Fyn hvert eneste år.

Øget efterspørgsel på træpiller kan give mere skov

Træpiller er i mange år blevet spået til at være en af de løsninger, der skal være med til helt at erstatte fossile brændstoffer i fremtiden og dermed sikre ren og bæredygtig energi. Det er de fleste af verdens lande enige om. Dog er det, som nævnt i tidligere indlæg, ikke uvæsentligt, hvordan træpillerne bliver tilvejebragt. Træpillernes CO2-neutralitet er nemlig betinget af en række forskellige faktorer, hvoraf den vigtigste er, at det samlede skovareal forbliver det samme. Rigtig mange tænker dog, at det er svært, fordi de sætter lighedstegn mellem øget efterspørgsel på træpiller og afskovning.

Sådan er det imidlertid ikke nødvendigvis. Faktisk har den øgede efterspørgsel på træpiller i Nordamerika og Europa ført til mere skov. Ligesom der kommer flere malkekøer i landbruget som følge af en øget efterspørgsel på mælk og flere bilproducenter ved efterspørgsel på biler.

Afskovning ER imidlertid et problem i de fattigere lande i Afrika og Sydamerika, hvor der mangler regulering med skovdriften, eller regeringerne ikke magter at håndhæve loven. Men faktisk sker afskovning i de fattige lande ikke, fordi man ønsker at sælge træet som biobrændsel, men derimod for at få mere landbrugsjord at dyrke på. Derfor er det ikke som sådan træpilleindustrien, der er skyld i afskovning i fattige lande.

Fra europæisk side har man imidlertid gjort sit for at stoppe den illegale skovhugst ved at formulere direktiver, der skal sikre, at alt import af træ til træpiller er bæredygtigt og ved at stille strengere krav til træpilleproducenterne. I stedet søger man at optimere landbrugsteknologien og gøre op med korruption for at komme afskovning til livs.

Kulfyring hører fortiden til

Donald Trumps forsøg på at give nyt liv til kul- og olieindustrien i USA er med andre ord en kortsigtet og uintelligent løsning. Det håber jeg disse to indlæg har været med til at understrege.

I kølvandet på de sidste mange års fokus på global opvarmning og den teknologiske udvikling indenfor bæredygtig energi har man da også i den grad justeret på kulforventningerne til de kommende år. Tilbage i 2013 regnede man med at efterspørgslen på kul ville stige med 40 pct. frem mod 2040. Nu regner man i stedet med, at den forventede stigning bliver på under 1 pct.

Stigningen i efterspørgslen på kul kan tilskrives Indiens voksende økonomi. De nuværende store spillere på kulmarkedet (Europa, Kina og USA) regner man nemlig med begynder at udfase deres kulfyring i løbet af de næste 20-30 år. Det skriver Financial Times.

Fremtiden tilhører med andre ord træpiller og de grønne energiløsninger.

Vær en del af en grønnere fremtid – find dine træpiller i vores store sortiment og få lynhurtig levering til døren!

Den problemstilling fordrer et etisk dilemma. For kan man tillade sig at plante biomasse på jord, der kunne bruges til fødevaredyrkelse, når der findes hungersnød i verden? En løsning er at udvikle genmodificerede træer, der giver mere biobrændsel på mindre plads.

I dette indlæg vil jeg forsøge at gøre dig klogere på, hvordan genteknologien (måske) kommer til at forme træpilleindustrien i fremtiden.

Nemt, hurtigt og billigt at lave superafgrøder i dag

Gennem de sidste mange år har genmodificering været et område, der var forbeholdt de helt store fødevarevirksomheder. Det mest berømte eksempel er nok amerikanske Monsanto og deres genmodificerede majs. Udviklingen af en enkelt genmodificeret afgrøde kunne koste i omegnen af 136 millioner dollars (dvs. knap en milliard danske kroner) og tage 13 år fra idé til udvikling, godkendelse og kommercialisering. Det var kort sagt en metode, der var forbeholdt sværvægterne i branchen.  

I 2012 opdagede Jennifer Doudna og Emmanuelle Charpentier imidlertid en ny og revolutionerende måde at lave genmodifikation på. Teknikken hedder CRISPR/Cas9 og har gjort det over 150 gange billigere, hurtigere og mere præcist at lave genmodificering.

Den teknologiske landvinding har pludselig gjort det økonomisk muligt forske i genteknologi, fx på bioenergiområdet. Det har ført til rigtig store landvindinger indenfor de sidste par år og har i den grad sat skub i udviklingen.

Genmodificerede træ vokser hurtigere og giver flere træpiller

Det er relativt nemt at sætte ord på, hvilke egenskaber det ”perfekte træ” skal have. Det behøver man såmænd ikke være fagperson for at svare på.

Det perfekte træ skal vokse hurtigt, være resistent overfor mikrober og modstå ekstreme vejrforhold som kulde og tørke. Det er egenskaber, der kan skrues op eller ned for med den nye genteknologi. I princippet er det faktisk kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke egenskaber man kan fremelske. Det har de sidste par år ført til en masse spændende projekter, der kan få stor betydning for at skabe billigere og mere bæredygtige træpiller i fremtiden.  

Poppeltræ producerer dobbelt så meget biobrændstof

Tilbage i 2014 introducerede amerikanske forskere et gen i poppeltræer, så de ændrede træets egenproduktion af molekylet lignin. Lignin er et enormt stærkt og komplekst molekyle, som giver træet sin styrke og rigiditet. Sædvanligvis skal man nedbryde lignin i træet for at få adgang til træets næringsstoffer og energirige forbindelser, som man bruger til at producere træpiller. Den nedbrydning betyder, at meget af træets energi går tabt. Resultatet af indsættelsen af genet var, at de amerikanske forskere fik poppeltræet til at producere næsten dobbelt så meget biobrændsel.  

Eukalyptustræer laver 30 pct. flere træpiller

I øjeblikket laver det israelske firma Futuragene fx feltundersøgelser i Brasilien med genetisk modificerede eukalyptustræer. Deres træer vokser både hurtigere og producerer mere biomasse end konventionelle eukalyptustræer. Forskerne hævder, at deres træer når fuld størrelse på blot 5 år i stedet for 7 år, samt at de har et biomasseudbytte, der er 20-30 pct. større.

Fremtidens træpiller kan måske komme fra træer i Alaska

Firmaet Arborgene i USA har også testet eukalyptustræer, der er kuldetolerante, så de kan vokse i regioner, der normalt ikke tillader vækst af energiafgrøder. Fx i Alaska.

Har det konsekvenser at pille ved generne?

Med ovenstående in mente kan det være svært at forstå, at vi ikke allerede har lavet en helt masse supertræer og plantet dem på Alaska, så vi en gang for alle kan få løst problemet med manglen på bæredygtig energi og få billige træpiller til alle. Problemet er imidlertid, at teknologien endnu er så ung, at der ikke rigtig er nogen, der kan overskue konsekvenserne ved at pille ved naturen på den måde. Med den nye teknologi er det nemlig blevet så nemt, hurtigt og billigt at lave genteknologi, at enhver kan gøre det i kælderen derhjemme, såfremt vedkommende har det nødvendige materiel og knowhow. Det er ikke særlig betryggende.

Derudover kan det være svært at spå om, hvilke konsekvenser det kan have for økosystemet, hvis en genmodificeret afgrøde begynder at krydsbestøve en vild beslægtet plante og spreder sig i naturen. Her kunne man forestille sig, at de hurtigt udkonkurrerer den vilde fauna, fordi de er genetisk overlegne, og på den måde forstyrrer økosystemet og fødekæden. Det er alt sammen spekulationer, men det er de overvejelser, der gør, at man ikke uden videre tør kommercialisere supertræerne.

Ville du sige ja til genmodificerede træpiller i pillefyret?

Lovgivningen indenfor det genteknologiske område i Danmark og EU er meget konservativ sammenlignet med lande som USA og Kina. Derfor bliver der ikke udført særlig meget forskning herhjemme. De danske virksomheder, der forsøgte op gennem 00’erne, som DLF-Trifolium, har opgivet i dag.

Langt de fleste udenlandske projekter er stadig på forsøgsstadiet, men kun fordi firmaerne bag, mangler den endelige godkendelse til at gå videre med deres projekter. Hvis du spørger mig, er det imidlertid kun et spørgsmål om tid, før der kommer genmodificeret biobrændsel på det internationale marked, og det kommer unægtelig også til at påvirke de danske og europæiske forbrugere.

Uanset om vi vil det eller ej, er jeg nemlig sikker på, at vi inden længe bliver nødt til at tage stilling til, om vi vil købe genmodificerede træpiller til pillefyret herhjemme.

Samtidig har vi brug for ren og bæredygtig energi til at opvarme vores hjem og drive vores transportmidler. Vi har med andre ord ryggen mod muren i forsøget på at finde bæredygtige løsninger på problemet, men det positive er, at det alt sammen er muligt – også med nuværende teknologi.

I et tidligere indlæg skrev jeg, hvordan genteknologien kunne være med til at give os mere biomasse på mindre plads ved at lade træer til træpiller og afgrøder til biobrændsel vokse hurtigere og i mere barske og ufrugtbare egne. Men hvad hvis man kunne supplere træpiller med kaffegrums til at drive kraftværker og opvarme vores huse? Eller fodre bilerne med affald som i ”Tilbage Til Fremtiden”? Det er alt sammen muligt – forskerne arbejder blot på at gøre teknikkerne tilstrækkeligt billige og effektive til at kommercialisere dem. I dette indlæg giver jeg et par eksempler på fremtidens biobrændsel.    

Kaffepiller som et supplement til træpiller i fremtiden

Kaffe kender de fleste sikkert som brændstof til hjernen, når vækkeuret ringer kl. 06 om morgenen, eller du sidder med arbejdet til ud på de lange timer. Men i virkeligheden er det kaffegrums, du smider i skraldespanden også et rent og energiholdigt brændstof. Faktisk indeholder kaffegrums næsten 50 pct. mere energi end træ og har en renere forbrænding.

Den store fordel er naturligvis, at kaffegrumset i princippet er gratis - det var jo alligevel bare røget i skraldespanden på samme måde som træpiller, der som bekendt er fremstillet af affald fra møbelindustrien. I alt bliver der produceret over 9 millioner tons kaffe om året, så kaffegrums repræsenterer en stor og uudnyttet energikilde, hvis man formår at kommercialisere det ligesom træpiller.  

Allerede nu bruger firmet Nestlé i omegnen af 800.000 tons kaffegrums fra deres egen kaffeproduktion til opvarmning, og det London-baserede firma Bio-Bean forsøger i øjeblikket at lave såkaldte “kaffepiller”, der skal supplere træpillemarkedet. Kaffegrumset kommer fra lokale producenter af kaffepulver i London og består således kun af affaldsprodukter.

Fremtidens biler kører på træpiller og affald    

Transportsektoren tegner sig i dag for over 70 pct. af verdens samlede udledning af drivhusgasser til atmosfæren. Primært fordi det ikke har været muligt at udvikle et effektivt alternativ til fossile brændstoffer, selvom både biobrændstof og elbiler har eksisteret i mange år.

En af de primære grunde til at biobrændstof ikke har slået igennem, er, at de såkaldte 1. generations biobrændstof, som man udvandt fra sukker og vegetabilske olier i hvede, majs og sukkerroer, har haft en række etiske problemer. Det duer nemlig ikke at bruge potentielle fødevarer og landbrugsjord til at producere biobrændstoffet.

I stedet har man forsøgt at trække biobrændsel ud af landbrugsaffaldet - dvs. de uspiselige dele af afgrøderne - samt af træ, så man laver en slags træpiller til biler. Den slags biobrændsel bliver kaldt 2. generations biobrændsel. Det er imidlertid lettere sagt end gjort og har vist sig at være både dyrt og besværligt.

De energirige forbindelser i planter og træ er nemlig beskyttet af stærke molekyler som cellulose (i planter) og lignin (i træ), og disse er svære at nedbryde uden at ødelægge næringsstofferne. Til gengæld har de mange fordele, når det lykkes: først og fremmest fordi 2. generation ikke konkurrer med spiselige afgrøder, og fordi de giver en større CO2 besparelse end 1. generation. Når teknologien for alvor kommer på plads, vil det desuden være muligt at trække biobrændstof ud af stort set alt organisk materiale – lige fra kaffegrums som nævnt herover til halm og træer eller køkkenaffald. Det betyder, at de fleste lande kan blive selvforsynende med ren energi til transportsektoren og dermed spare atmosfæren for mange millioner tons CO2.

Genmodificering er måske en af de mest lovende teknikker til at udvinde de energiholdige forbindelser fra træet og planterne. Forskere har bl.a. eksperimenteret med at indsætte et gen i poppeltræer, der ændrer strukturen af lignin, så det bliver lettere at udvinde det vigtige biobrændsel fra det hårde træ. Det kan du læse mere om i et andet indlæg om genmodificerede træpiller her på bloggen.

Fremtidens supertræer og -afgrøder kan det hele

Det er nemt at tage tanken videre og forestille sig, at forskerne laver en slags supertræ eller -plante, der både kan producere ekstremt meget føde samt have en uspiselig komponent, der er let at omdanne til biobrændsel og/eller træpiller.

Når man alligevel er i gang kunne man lave en plante eller et træ, der voksede super hurtigt, optog mere CO2 fra atmosfæren og sugede næringsstoffer til sig, der ellers forurenede søer og vandløb. På den måde kunne man løse en stor del af verdens problemer med et snuptag.

CO2-negativ energi er ikke langt væk

Om få år snakker vi sandsynligvis ikke længere om CO2-neutralitet, men derimod om CO2-negativitet. Teknologien bevæger sig nemlig mod, at man kan fange den neutrale CO2, der bliver udledt ved afbrænding af træpiller og anden biobrændsel på kraftværkerne og neutralisere den ved at grave den ned i jorden. På den måde får man et negativt udslip af CO2.

I et islandsk pilotprojekt fra 2016 lykkedes det nemlig forskerne at grave CO2 ned i jorden og omdanne det til stabil kalksten på under 2 år. På den måde var CO2en fanget og kunne ikke bidrage til drivhuseffekten.  

Hos DKBrænde gør vi alt, hvad vi kan for at bakke op om en bæredygtig fremtid for biobrændsel og træpiller og ser frem til at omfavne ny og grøn teknologi, når verden er klar til det! I vores sortiment finder du således kun træpiller baseret på affald fra møbelindustrien, der er 100 pct. CO2 neutral.

Det gik næppe nogens næse forbi, da Donald Trump sidste år meldte sig ud af Parisaftalen, hvor verdens 196 lande ellers indgik den mest ambitiøse klimaaftale til dato. Ifølge Trump er klimaforandringerne nemlig et svindelnummer, som Kina har opfundet for at ødelægge den amerikanske økonomi, mens vindmøllerne ikke gør andet end at slå ørnene (USAs nationalfugl) ihjel. I stedet satser Trump-administrationen hårdt på kul-, olie- og gasindustrien og planlægger at slippe landets uudnyttede reserver løs, så USA kan blive uafhængigt af energi fra “korrupte” nationer.

I resten af verden er man begyndt at tænke på alternativer til olie og kul. Det har bl.a. ført til den storstilede satsning på biobrændsel i Danmark fra DONG (Ørsted). Men hvem har egentlig fat i den lange ende? Er det Trumps med sit kul og sin olie eller os med vores træpiller? I to indlæg vil jeg sammenligne træpiller med fossile brændstoffer på en række væsentlige parametre.

Herunder kan du læse lidt om en sammenligning mellem udnyttelsesgrad, økonomi og bæredygtighed af træpiller og kul.

Udnyttelsesgrad den samme for kul og træpiller

Det teoretiske energimæssige udbytte er faktisk 10-15 pct. højere for kul, end det er for træpiller. I virkeligheden er udnyttelsesgraden imidlertid tilnærmelsesvist det samme, fordi træpillerne kan forbrændes fuldstændig, mens kul ikke kan.

Hvis du forbrænder en træpille på 10 gram, vil der i træpilleovnen være mellem 0.04 og 0.7 gram aske tilbage. Hvis du omvendt forbrænder et stykke kul på 10 gram, vil der være rester tilbage på mellem 2.5 og 4 gram. Det fænomen kender du sikkert fra grillen i haven, hvor der altid er kulrester tilbage, selvom du måske glemte at slukke grillen. I realiteten er det nemlig svært at få alt energien ud af kul sammenlignet med træpiller og derfor er udbyttet stort set det samme for kul og træpiller.

Økonomien: kul og olie dyrere end træpiller

I modsætning til olie og kul har træpiller den fordel, at det er en meget prisstabil energikilde. Siden år 2000 er prisen kun steget minimalt og med meget få udsving. I øjeblikket er priserne på de fossile brændstoffer imidlertid faldet en del, hvilket betyder at træpiller kun giver ca. 52 pct. besparelse ift. olie og 63 pct. ift. naturgas (per januar 2018) ifølge en østrigsk undersøgelse. Undersøgelsen er baseret på prisen per kilowatt-time generet. Tilbage i 2012 var besparelsen over 100 pct. ift. olie, men faldende oliepriser har vendt den tendens en anelse.

Nogenlunde samme undersøgelse har Bolius lavet herhjemme - blot med et fokus på den almindelige boligejer. Sidste år i august lavede de en prissammenligning af de forskellige opvarmningsformer til almindelige parcelhuse. Her viste det sig, at et træpiller er billigst over en 10. årig periode inkl. drift og afskrivning. Træpiller koster i alt 141.420 kr mod oliefyrets knap 250.000 kr, naturgas 160.000 og fjernvarme ca. 200.000. Det giver en besparelse på hhv. 56 pct., 12 pct. og 30 pct.

FN kalder kul ”en katastrofe for miljøet”

Blandt de fleste eksperter er der nærmest lige så stor konsensus om, at kul er den største enkeltårsag til den menneskeskabte globale opvarmning, som der er enighed om, at jorden er flad. Det skyldes, at kulafbrænding udleder ekstremt meget CO2 til atmosfæren. Faktisk udleder hver eneste kulbaserede megawatt-time omtrent et ton CO2 til atmosfæren - til sammenligning udleder afbrænding af naturgas blot halvt så meget CO2 og olie omtrent 75 pct. så meget. Det fik i 2013 FNs klimaagentur til at kalde kul en katastrofe for miljøet, og de anbefalede i en rapport medlemslandene til at udfase kulafbrænding så hurtigt som muligt.  

I modsætning hertil er afbrænding af træpiller CO2-neutralt. Det skyldes, at træer som bekendt fjerner CO2 fra luften, fordi de bruger kuldioxiden til at vokse. Når træet rådner eller bliver brændt, bliver alt den oplagrede CO2 frigivet til omgivelserne. Det er den almindelige biologiske udveksling af CO2 mellem planter og atmosfære. CO2 regnskabet er imidlertid det samme, uanset om træet bliver brændt eller rådner, men ved forbrændingen bliver der frigivet energi, som vi kan udnytte til at drive kraftværkerne eller opvarme vores hus. I modsætning hertil ligger de fossile brændstoffer i jorden og indgår ikke i et naturligt kredsløb. Derfor vil afbrænding af fossile brændstoffer altid give en CO2 udgift.

Den eneste reelle CO2 belastning ved træpiller og biobrændsel stammer derfor fra de fossile brændstoffer, der bliver brugt til at producere og transportere træpillerne - ligesom der bliver brugt fossile brændstoffer til at opstille vindmøller og solpaneler.

At det rent faktisk forholder sig sådan, bekræftede en nyligt foretaget undersøgelse af University of New Hampshire. Her påviste de, at man reducerer drivhusgasudledningen med 54 pct. ved at bruge træpiller til boligopvarmning i stedet for olie og 59 pct. ift. naturgas.

Træpiller har ”betinget” CO2 neutralitet

Eftersom træpiller har en lavere udnyttelsesgrad end kul og olie, vil bruttoudledningen af CO2 per kilowatt-time være højere end ved afbrænding af fossile brændstoffer. Det hører man tit kul-fortalerne eller træpille-skeptikere argumentere med. Hvad de glemmer at inddrage i ligningen er, at det i virkeligheden ikke giver særlig meget mening at snakke om bruttoudledning, fordi træpillerne er CO2-neutrale på den længere bane. Det CO2 som bliver frigivet ved afbrænding af træpiller er nemlig en del af det naturlige kredsløb mellem planter og atmosfære - den præcis samme mængde CO2 bliver nemlig frigivet, når træet får lov til at rådne i skoven. Nettoudledningen af CO2 per kilowatt-time ved træpilleafbrænding er derfor stort set lig nul. Og det er dét, der betyder noget i det samlede regnskab.

CO2-neutraliteten er imidlertid betinget af en række forudsætninger, hvor den grundlæggende forudsætning naturligvis er, at skovarealet ikke bliver reduceret. Der skal med andre ord være fuldstændig balance mellem skovhugst og -vækst, som det er tilfældet i Nordamerika og Europa, hvor der er streng regulation på området. Derudover er det en betingelse, at skovdriften er bæredygtig. Det betyder, at man kun fælder de træer, der er færdige med at vokse. Det forholder sig nemlig sådan, at træer der er i gang med at vokse optager mere CO2, end træer der har nået vækstmaksimum. Fælder man et par træet i en skov, vil det derfor blot betyde, at de omkringliggende træer vokser hurtigere, fordi konkurrencen om CO2 i lokalmiljøet bliver mindre.

Det kan måske være lidt svært at forstå, men tænk på det som en familiepizza derhjemme en fredag aften. Den er egentlig beregnet til 5 personer, og I er kun 4, men fordi familiens teenager er i voksealderen spiser han for to og sørger for at støvsuge pizzabakken fuldstændig. På samme måde sørger de unge træer for at fjerne den overskydende CO2, der opstår, når et nærliggende træ bliver fældet. Det er selvfølgelig kun muligt til en vis grænse, og derfor er det altafgørende at sikre bæredygtig genplantning.

I næste indlæg vil jeg komme ind på en anden vigtig grund til at omlægge fra kul og olie til træpiller og biobrændsel: nemlig sundhedsaspektet. Derudover vil jeg komme med et bud på fremtiden for kul vs. træpiller.

Det er dog ikke blot i Danmark, at udviklingen går stærkt – også i resten af verden er man begyndt at få øjnene op for potentialet ved træpiller og biobrændsel til at opnå de internationale klimamål. Sidstnævnte blev bl.a. stadfæstet ved den seneste klimakonference (COP23 i Bonn), hvor en samling af lande - svarende til halvdelen af klodens befolkning - gav hånd på at lave deciderede mål på biobrændselsområdet. Det er første gang i historien, der er indgået en sådan aftale.

Her ser du kvalitets træpiller

Den positive udvikling for træpilleindustrien har dog også konsekvenser. I mange år har danskerne nemlig nydt godt af den tøven, som resten af verden har haft overfor biobrændsel og træpiller. Det har givet et stort udbud til en begrænset efterspørgsel og dermed lave priser til de danske forbrugere. Noget tyder dog på, at den tendens er ved at vende, og det kommer sandsynligvis til at betyde, at vi skal vænne os til højere priser på træpiller. Herunder kan du læse om nogle af de faktorer, der har været de drivende kræfter bag den udvikling.

DONGs historiske udfasning af kul

Forklaringen på den markant øgede efterspørgsel på træpiller herhjemme skal først og fremmest findes hos DONG, der er i fuld gang med en storstilet satsning på træpiller. De er faktisk allerede halvt i mål med projektet. Inden 2023 vil de have omlagt med at omlægge alle deres kulkraftværker til biobrændsel, herunder primært træpiller. Et kolossalt og historisk projekt, der er blevet postet milliarder af kroner i, og som har gjort DONG til verdens førende på biobrændselområdet.

Et af de helt store søm i projektet blev slået i sidste år, hvor kraftværket på blok 1 i Avedøre officielt blev omlagt fra kul til træpiller. Et tiltag, der ifølge DONG selv kommer til at spare miljøet for 500.000 tons CO2 om året og leverer grøn fjernvarme til 215.000 københavnske hjem og grøn energi svarende til 600.000 husstande. Hvis/når DONG kommer i mål med projektet i 2023 vil de spare miljøet for 18 mio. tons CO2 om året svarende til den samlede CO2 udledning fra 9 mio. biler og have stået for over halvdelen af Danmarks totale CO2 reduktion.

Tanken om et grønnere DONG opstod tilbage i 2009 med målsætningen om at 85 pct. af energiproduktionen skulle komme fra vedvarende energikilder i 2040. På daværende tidspunkt var det et ekstremt ambitiøst projekt, men med 2023 projektet vil man altså gøre endnu mere på den halve tid – noget der ville have været utopi tilbage i 2009. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan DONGs spændende projekt påvirker træpillemarkedet herhjemme.

Driver DONGs træpilleeventyr priserne i vejret?

Selvom den storstilede satsning på træpiller fra DONG har stor brandingværdi for træpilleindustrien og for Danmark som grønt foregangsland, kan eventyret godt have konsekvenser for de danske privatforbrugere og importører ved at drive bulk-priserne på træpiller i vejret.

Alene DONGs kraftvarmeværker på Avedøre blok 1+2 kræver ikke færre end 1,2 millioner tons træpiller om året, og når DONG kommer i mål med omlægningen af kraftvarmeværkerne i Studstrup, Skærbæk, Herning, Asnæs og Esbjerg inden 2023 vil det tal stige til over 2 millioner tons træpiller om året og over 3 millioner tons biobrændsel totalt set. Samtidig er DONG naturligvis forpligtet til at dokumentere, at biobrændslet stammer fra bæredygtige kilder, hvorfor de ikke ”blot” kan opkøbe billige træpiller fra suspekte producenter i Rusland eller Sydamerika. Det betyder, at træpillerne skal stamme fra de store og velrenommerede producenter i Tyskland, Sverige og Baltikum – de samme steder hvor de danske privatforbrugere får deres træpiller.

Det betyder, helt naturligt, at efterspørgslen og priserne på træpiller i bulk stiger og nærmer sig de lave priser på træpiller i sæk, vi har nydt godt af som privatforbrugere og importører gennem de sidste par år. Derfor er det ganske enkelt mere rentabelt for producenterne at sælge i bulk, indtil priserne på træpiller i sæk begynder at stige igen.

Mangel på træpiller er ikke problemet

Problemet er som sådan ikke mangel på råvarer, som man ellers godt kunne fristes til at tro. Gennem de sidste mange år er træpilleproduktionen vokset dramatisk, og produktionskapaciteten er derfor kolossal i de baltiske lande samt Sverige og Tyskland. Derfor er den rigeligt på niveau med den øgede efterspørgsel, der følger i kølvandet på DONGs omlægning o.l.

I 2017 havde Sverige faktisk et restlager på 150.000 tons træpiller, der ikke blev solgt ud, selvom efterspørgslen er til det. Simpelthen fordi producenterne ikke har haft incitament til at sælge ud af deres overskudslagre, før priserne justerer sig til markedet.

Du kan stadig få billige træpiller hos DKBrænde!

Så hvad er så konklusionen på det hele? Jo, mit klare bud er, at priserne kommer til at stige på dine træpiller. Det er ikke som sådan noget at ærgre sig over – i stedet kan du glæde dig over, at du i en årrække har været blandt de første til at tage biobrændsel og den grønne fremtid til dig og derfor nydt godt af priser, der har ligget langt under træpillernes reelle værdi.

Men hvis du er rigtig smart og hurtigt ude, kan du stadig få træpillerne hjem til den samme lave pris, du er vant til. I fremtiden får vi hos DKBrænde måske svært ved at forhandle de samme lave priser hjem til vores kunder, som vi plejer, men vi har naturligvis et restlager af kvalitetstræpiller fra de bedste forhandlere i Sverige og Tyskland, som du kan købe billigt på vores hjemmeside.

Skynd dig ind og se vores flotte udvalg af kvalitets træpiller – det er jo svært at spå om, hvordan markedet ser ud i morgen.

Problemet er bare, at vi jo også skal have strøm i stikkontakten, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Derfor har regeringen valgt at satse på biobrændsel i form af bl.a. træpiller. Biobrændsel på kraftvarmeværkerne er faktisk blevet et af de største tiltag for at nå det ambitiøse CO2 mål. Det skriver Dansk Energi.

Og det er ikke kun i Danmark, man tænker sådan. I Europa er markedet for træpiller nemlig så stort, at det i 2020 forventes, at Europas samlede forbrug af træpiller vil udgøre mindre end 4% af den samlede mængde træ, der globalt høstes til industrielt brug sammenlignet med de nuværende 2 %.

Biobrændsel er en vedvarende og bæredygtig energikilde

Biobrændsel er alle former for organisk materiale, bl.a. restprodukter fra skovbrug, afgrøder, bioaffald, gødning o.l. rester fra landbruget og meget, meget mere. I dag bruger man typisk træpiller, træflis og halm, da det er den mest bæredygtige biomasse. Træpillerne fremstilles ved at sammenpresse tørre spåner og smuld, typisk rester fra møbelindustrien. Der bliver ikke tilsat kunstigt lim eller tilsætningsstoffer under processen, da træet frigiver en naturlig lim, når det udsættes for højt tryk. Denne naturlige lim er med til at give træpillerne deres styrke og holdbarhed og ekstremt høje energitæthed, der gør dem nemme at opbevare og transportere over store afstande.

Træpiller er en både vedvarende og bæredygtig energikilde, som har en række store fordele sammenlignet med fossile brændstoffer:

• Træpiller forbrænder CO2 neutralt og er en vedvarende energikilde

• Træpiller udvikler næsten ingen svovldioxid

• Træpiller kræver mindre energi at producere (kun ca. 2 pct. af indholdet i pillen) og er nemme og sikre at transportere.

De fleste kvalitetstræpiller har størrelserne 8 eller 6 mm, da undersøgelser på området har vist, at netop denne størrelse træpiller har den største energikoncentration og producerer mindre aske. Det giver en renere afbrænding med reduceret udskillelse af de skadelige NOx forbindelser (kvælstofsforbindelser).

Bæredygtig produktion er afgørende

Hvis biobrændsel skal være en bæredygtig løsning, forudsætter det naturligvis, at produktionen er bæredygtig. Det siger sig selv, at man kun skal anvende træpiller og flis fra skove, der bliver drevet ansvarligt og med genplantning - ellers belastes miljøet, og mange af de ovennævnte fordele ved træpiller går tabt. Træpillerne er nemlig kun CO2-neutrale, fordi den nyplantede skov optager den CO2, der udledes ved afbrændingen. Den store efterspørgsel på træpiller er faktisk sjovt nok med til at sikre genplantningen, eftersom skovejerne pludselig har incitament til at ‘huske det’, når der er stor efterspørgsel. Den samlede vedmasse i Europa og Nordamerika er derfor steget voldsomt de sidste mange år.

Den danske energibranche - og alle seriøse leverandører af træpiller og biobrændsel - baserer deres indkøb af træpiller på en række principper om skovdrift og indkøb:

• Sikkerhed for genplantning
• Minimal belastning af økosystemet
• Bevarelse af biodiversitet
• Overholdelse af nationale og internationale lovgivninger

Som forbruger kan det dog være svært at vide, om en leverandør er troværdig og bæredygtig, og derfor skal du altid kun købe biobrændsel fra en leverandør, der har fået biobrændselsforeningens kvalitetsstempel. Det er din garanti for, at varen er i overensstemmelse med de angivne specifikationer, samt at biobrændslet er produceret, importeret og solgt inden for lovens rammer.

DKBrænde er mangeårigt medlem af biobrændselsforeningen og importerer kun træpiller og biobrændsel fra kendte og etablerede producenter i Europa og Nordamerika, der er underlagt love og regler og som har stolte traditioner for ansvarlig skovdyrkning. Se vores store sortiment på vores hjemmeside, eller kontakt os på tlf. 25 32 34 13 for at høre mere.

Hvis du følger disse nemme råd til optænding og fyring i brændeovnen og tørring af brændet, kan du roligt nyde varmen og det hyggelige skær fra kaminen hele vinteren.

Tænd altid op i den øverste del af brændet

Ved at tænde op i den øverste del af brændet på samme måde som et stearinlys kan du nedbringe partikeludledningen med 50-80 pct. Det viser undersøgelser fra Miljøstyrelsen.

De farlige gasser bliver frigivet fra træet og stiger til vejrs med det samme, da de er varmere end omgivelserne. Når flammen brænder øverst, bliver gasserne imidlertid brændt af i stedet for at komme ud af skorstenen. Efterhånden som ilden bevæger sig ned gennem træet, bliver der frigivet mere gas, men brændkammeret bliver tilsvarende varmere, og der opstår således en balance mellem de to. Hvis du omvendt tænder i bunden, vil de skadelige gasser stige op gennem skorstenen og forurene, indtil brændkammeret har nået en temperatur på ca. 680 grader, og gasserne bliver brændt af.

Foruden en kraftig reduktion af partikeludslippet, bevirker denne optændingsmetode også, at du får mere energi ud af dit brænde. Det er nemmest at tænde op i toppen på nye brændeovne, der også har lufttilførsel i toppen af brændeovnen - det er endnu et incitament til at investere i en ny brændeovn, hvis den er fra før 2005.

Brug kun tørt træ

Det er helt afgørende, at du altid bruger tørt og rent brænde i din brændeovn. Det er både det bedste for miljøet og din økonomi.

Brændet skal have en fugtighedsprocent på under 18 pct., da det ellers kan være svært at få forbrændingstemperaturen over de førnævnte 680 grader. Dermed bliver de farlige gasser ikke brændt af, og du kan samtidig ikke udnytte energien i brændet i samme grad. Fugtigt træ udvikler desuden væsentligt mere forurenende røg.

Læs mere om vigtigheden af at bruge tørt træ i et af vores tidligere indlæg.

Tjek om dit brænde er tørt:

Hvis du ikke har en fugtighedsmåler til rådighed, kan du tjekke dit brænde på forskellige måder:

• Se først, om brændet har tørrerevner/sprækker. Det er en hurtig indikator for, om træet er tørt.
• Du kan yderligere tjekke, om brændet er tørt ved at smøre opvaskemiddel på den ene ende af træet og puste i den anden ende. Hvis der kommer bobler i opvaskemidlet, når du puster, er træet helt tørt. Årsagen til dette er, at brændet har en masse huller/revner, der før har transporteret vand. Hvis brændet er helt tørt, vil der være fri passage i disse huller, og der vil komme bobler, når du puster. Se en video med det her.

Når du stabler dit brænde, skal du huske to ting, så brændet kan tørre:

1. Det skal have lys og luft. Brændet tørrer derfor langsomt, hvis du opbevarer det i garagen e.l.
2. Brændet skal ikke have jordkontakt. Byg brændestakken på paller.

Sørg for tilstrækkeligt med luft til forbrændingen

En tommelfingerregel siger, at du skal sørge for rigeligt med luft til brændeovnen i 10 minutter, før du skruer ned for lufttilførslen. Derudover er det vigtigt, at der er luft til stede under hele forbrændingen. Ellers bliver der udviklet større mængder røg med sundhedsskadelige partikler, og du forbruger mere brænde som følge af den ufuldstændige forbrænding.

Tjek røgen

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at du holder øje med røgen fra skorstenen, som er din indikator for, hvor meget din brændeovn forurener. Røgen skal være usynlig under hele forbrændingen - også umiddelbart efter optænding (derfor er det vigtigt, at du tænder rigtigt op, jf. punkt 1).

Mørk røg er ensbetydende med sod, sundhedsskadelige partikler og dårlig lugt. Usynlig røg kan også lugte dårligt, men lugten er ikke i sig selv sundhedsskadelig, det er kun røgen.

I dette indlæg vil vi derfor kigge lidt på fordele og ulemper ved træbriketter og træpiller, så du kan træffe det rigtige valg for dig.
Træbriketter er billigst og brænder bedst
Lad det være sagt med det samme: almindeligt brænde er den dyreste løsning, hvis man sammenholder energioutput med pris.

Fyrogspar har for eksempel lavet en undersøgelse, der viser, at man får 4 pct. mere brændværdi for pengene med træbriketter fremfor brænde under den forudsætning, at virkningsgraden er den samme. I praksis vil virkningsgraden for træbriketter dog altid være langt højere, da træbriketter brænder mere ensartet end brænde. Almindeligt brænde har store indbyrdes variationer pga. fugtindhold og type, og virkningsgraden afhænger i langt højere grad af fyrmesterens evner. Som hovedregel kan man derfor regne med en ca. 10 pct. bedre brændværdi med træbriketter, skriver Politiken.

Ovntørret brænde

Træbriketter

Træbriketter er billigst på den lange bane, selvom kiloprisen er dyrere. Træbriketterne vil samtidig være bedre for miljøet, da de giver en mere komplet og dermed renere forbrænding.
Pejsebrænde er synonym med hygge.

Men selvom brænde måske hverken er det mest økonomisk rentable eller den mest miljørigtige måde at fyre op på, er det kommet for at blive i de danske hjem. Brændefyring har nemlig noget traditionelt og nostalgisk over sig, som man ikke finder andre steder - den knitrende pejs er nærmest synonym med rigtig dansk hygge.

Hvem kan for eksempel ikke mindes de gode stunder med brændeovnen fra barndomshjemmet... Det kan være minder om kolde aftener i december, hvor du har hygget med familien i stuen med pebernødder og julekalender i skæret og varmen fra pejsen. Eller den stolthed du som lille purk følte, da far lærte dig at tænde op i brændeovnen. Sådanne minder er bare ikke de samme, når man ikke kan se trækævlerne knitre i brændeovnen. Og hvem ønsker ikke at videregive den slags fantastiske minder til sine børn.

Så er der selvfølgelig også udfordringen ved at tænde op i pejsen med brænde. Det er en kunst, der kræver både dygtighed og tålmodighed - særligt hvis der er tale om de hårde brændetyper, som avnbøg, ask og eg. Og jo dygtigere man er til at tænde op, des mere kan man få ud af brændet. Det er selvfølgelig smart med et fuldautomatisk og selvregulerende pillefyr, der fodrer sig selv, og som kan fjernstyres med en smartphone, men det er på sin vis også for nemt. Med en gammeldags brændeovn skal man lægge en indsats - og så nyder man bare varmen lidt mere.
Træbriketter til pragmatikeren
Udfordringen ved at tænde op er samtidig den største ulempe ved brændefyring.

Tænder man ikke rigtigt op (hvilket langt de fleste ikke gør), eller er træet ikke helt tørt, giver det nemlig en dårligere forbrænding, som fører til sodaflejring, øget partikeludslip og varmetab. Alt sammen noget, der giver ringere brændværdi og flere udgifter og som belaster miljøet unødigt. Med træbriketter får du altid den samme ensartede type træ af høj kvalitet, der er letantændelige og brænder ved en høj temperatur, så forbrændingen næsten altid bliver fuldstændig. På den måde får du mest muligt ud af brændslet. Dine evner som fyrmester betyder stadig noget, men har ikke nær så stor betydning, som når du fyrer med kløvet brænde.

Dertil kommer, at træbriketter er nemme at opbevare og fylder langt mindre end kløvet brænde med sine uregelmæssige former. I sidste ende er det derfor en afvejning af, hvad du er til: den traditionelle hygge med pejsebrænde eller den billigere opvarmning med træbriketter. Du finder både træbriketter og brænde af topkvalitet i vores store udvalg.

Men brændeovne er samtidig skyld i svimlende 70 pct. af vores samlede partikelforurening, som årligt er direkte årsag til omtrent 550 for tidlige dødsfald og et utal af luftvejslidelser. Derfor er det vigtigt, at brændeovnen er svanemærket, samt at du fyrer rigtigt for at reducere partikeludledningen.

Ovntørret brænde

Og det kan faktisk både være en fordel for miljøet og økonomien at sende din gamle brændeovn på pension.

Gamle brændeovne forurener fem gange så meget

Omtrent 450.000 brændeovne er fra før 2005 og kan derfor være højst skadelige for miljøet. Miljøstyrelsen anslår fx., at gamle brændeovne er skyld i 3-5 gange så megen partikelforurening som nye og svanemærkede brændeovne.

Før 2005 var der nemlig ikke regler for partikeludledningen, men det er der siden blevet ændret på. Siden 2015 har grænseværdien for alle nye brændeovne i Danmark været på 5 g/kg og for svanemærkede brændeovne på 3 g/kg. Og i 2017 bliver reglerne strammet til 4 g/kg for alle brændeovne og 2 g/kg for de svanemærkede.

Men det er ikke kun for miljøets skyld, du bør skrotte din gamle brændeovn. Det kan også betale sig økonomisk. Du kan nemlig spare omtrent 20 pct. af brændet ved at skifte din gamle brændeovn ud med en ny.

Du kan stadig få tilskud til at skrotte brændeovnen!

Indtil skrotningspuljen er opbrugt (læs mere om den her), kan du få kr. 2000.- i tilskud til at sende din gamle brændeovn fra før 1991 på pension. Pr. 8 juli er 74 pct. af skrotningspuljen opbrugt, så du kan stadig nå det. Det svarer til, at knap 15.000 danskere allerede har fået skrottet deres gamle brændeovn.

Søg tilskuddet her.

Hvis du slet ikke ønsker en brændeovn, kan du benytte håndværkerfradraget til alle de udgifter, du har til at få brændeovnen fjernet. Du kan desuden få fradrag til at få installeret et miljørigtigt alternativ, fx. jordvarme eller varmepumpe. Ofte giver flere energiselskaber også et tilskud til dette.

Du kan såmænd også få fradrag for at få forbedret din skorsten, så den forurener mindre, fx. ved at få installeret et filter.

I dette indlæg vil vi forsøge at guide dig igennem junglen.

Skal jeg vælge ovntørret eller lufttørret træ?

Det første spørgsmål du skal tage stilling til, er, om du ønsker luft- eller ovntørret træ, og det er en nem beslutning. Du skal blot gøre op med dig selv, hvorvidt du har behov for at tage brændet i brug med det samme efter levering eller ej.

Ovntørret brænde har nemlig den fordel, at det har en lavere fugtighedsprocent end lufttørret brænde ved levering. Vi tørrer nemlig vores brænde ved 150 grader, så det er helt tørt og fri for svampe. Derfor kan du tage ovntørret træ i brug med det samme efter levering.

Ovntørret brænde

Lufttørret brænde er ikke nær så tørt, selvom vi naturligvis tørrer det under de bedste forhold. Derfor bør det opbevares tørt og varmt i 4-5 dage foran brændeovnen, før det tages i brug.

Til gengæld er lufttørret brænde billigere og mere miljøvenligt, eftersom der ikke er brugt energi på at varme det op.

Hvilken trætype skal jeg vælge?

Når man snakker om kvaliteten af brænde, er det typisk varmeværdien, man snakker om, dvs. hvor meget varme, den enkelte træart giver.

Varmeværdien hænger sammen med vægten. En tommelfingerregel siger: jo tungere træ des større varmeværdi, så længe vandindholdet er det samme. Vægten uden vandindhold kaldes tørrumvægt og angiver vægten i kilo for én liter helt vandfrit træ.

I vores sortiment finder du træsorterne bøg, ask, avnbøg, birk, blandet løv og eg. Herunder har vi angivet den normale gennemsnitlige tørrumvægt for de forskellige træarter:

• Avnbøg: 0.79 kg
• Bøg: 0.68 kg
• Ask: 0.65 kg
• Eg: 0.65 kg
• Birk: 0.60 kg
• Rødel: 0.49 kg

Avnbøg

Som det ses af tabellen, har avnbøg den suverænt bedste varmeværdi. Det skyldes, at træsorten har en helt unik hårdhed, hvilket både kan være en fordel og en ulempe. Fordelen er, at det giver træet en unik varmeværdi, som holder længe, men hårdheden gør det samtidig svært at få ild i træet. Derfor er avnbøg ikke særlig udbredt herhjemme og mest efterspurgt blandt kendere.

Bøgetræ

Efter avnbøg kommer almindeligt bøgetræ, der har den næstbedste varmeværdi. Bøg er blandt danskernes absolutte favoritter, fordi varmeværdien og varmeudviklingen forrygende, og fordi det er nemt at tænde op.

Det skyldes bl.a., at bøgebrænde har en tyndere bark end mange andre træsorter.

Egetræ

Egetræ har en fantastisk varmeudvikling, hvor varmeafgivelsen spredes over meget lang tid. Med egetræ kan varmen holde hele natten, hvis det skal være.

Den eneste ulempe ved egetræ er, at det er svært at tænde op i. Derfor kan det være en god idé at fyre op med andre og mere hurtigt-brændende træsorter for at få gang i brændeovnen, før du bruger egetræ.

Ask

Ask er blevet særdeles populært blandt danskerne pga. den høje varmeværdi, lange brændetid og lave pris. Det er oven i købet væsentligt nemmere at tænde op i asketræ end egetræ, og det er pænt at se på i brændestablen.

Træsorten er billig pga. askesygen, der angriber og dræber asketræerne. Trods sygdommen bevarer ask dog sine gode egenskaber - og svampen vil under alle omstændigheder være død, hvis du køber træet ovntørret.

Blandet løv og birk

Vores sort ‘blandet løv’ er en blanding af birk og rødel, som begge er mellemhårde sorter med en lavere varmeværdi end de øvrige i vores sortiment. Vi kan ikke sige, hvordan blandingen mellem birk og rødel er, og det er bl.a. med til at holde prisen nede, da vi sparer ressourcer ved at slippe for nøjagtig sortering.

Birk og rødel brænder begge hurtigt og med store flammer, så de er gode til hurtigt at skabe en hyggestemning i pejsen eller til at tænde op med. Men hvis du gerne vil bruge brændeovnen til at spare på varmeregningen, anbefaler vi, at du vælger en hårdere træsort.