Det gik næppe nogens næse forbi, da Donald Trump sidste år meldte sig ud af Parisaftalen, hvor verdens 196 lande ellers indgik den mest ambitiøse klimaaftale til dato. Ifølge Trump er klimaforandringerne nemlig et svindelnummer, som Kina har opfundet for at ødelægge den amerikanske økonomi, mens vindmøllerne ikke gør andet end at slå ørnene (USAs nationalfugl) ihjel. I stedet satser Trump-administrationen hårdt på kul-, olie- og gasindustrien og planlægger at slippe landets uudnyttede reserver løs, så USA kan blive uafhængigt af energi fra “korrupte” nationer.
I resten af verden er man begyndt at tænke på alternativer til olie og kul. Det har bl.a. ført til den storstilede satsning på biobrændsel i Danmark fra DONG (Ørsted). Men hvem har egentlig fat i den lange ende? Er det Trumps med sit kul og sin olie eller os med vores træpiller? I to indlæg vil jeg sammenligne træpiller med fossile brændstoffer på en række væsentlige parametre.
Herunder kan du læse lidt om en sammenligning mellem udnyttelsesgrad, økonomi og bæredygtighed af træpiller og kul.
Udnyttelsesgrad den samme for kul og træpiller
Det teoretiske energimæssige udbytte er faktisk 10-15 pct. højere for kul, end det er for træpiller. I virkeligheden er udnyttelsesgraden imidlertid tilnærmelsesvist det samme, fordi træpillerne kan forbrændes fuldstændig, mens kul ikke kan.
Hvis du forbrænder en træpille på 10 gram, vil der i træpilleovnen være mellem 0.04 og 0.7 gram aske tilbage. Hvis du omvendt forbrænder et stykke kul på 10 gram, vil der være rester tilbage på mellem 2.5 og 4 gram. Det fænomen kender du sikkert fra grillen i haven, hvor der altid er kulrester tilbage, selvom du måske glemte at slukke grillen. I realiteten er det nemlig svært at få alt energien ud af kul sammenlignet med træpiller og derfor er udbyttet stort set det samme for kul og træpiller.
Økonomien: kul og olie dyrere end træpiller
I modsætning til olie og kul har træpiller den fordel, at det er en meget prisstabil energikilde. Siden år 2000 er prisen kun steget minimalt og med meget få udsving. I øjeblikket er priserne på de fossile brændstoffer imidlertid faldet en del, hvilket betyder at træpiller kun giver ca. 52 pct. besparelse ift. olie og 63 pct. ift. naturgas (per januar 2018) ifølge en østrigsk undersøgelse. Undersøgelsen er baseret på prisen per kilowatt-time generet. Tilbage i 2012 var besparelsen over 100 pct. ift. olie, men faldende oliepriser har vendt den tendens en anelse.
Nogenlunde samme undersøgelse har Bolius lavet herhjemme - blot med et fokus på den almindelige boligejer. Sidste år i august lavede de en prissammenligning af de forskellige opvarmningsformer til almindelige parcelhuse. Her viste det sig, at et træpiller er billigst over en 10. årig periode inkl. drift og afskrivning. Træpiller koster i alt 141.420 kr mod oliefyrets knap 250.000 kr, naturgas 160.000 og fjernvarme ca. 200.000. Det giver en besparelse på hhv. 56 pct., 12 pct. og 30 pct.
FN kalder kul ”en katastrofe for miljøet”
Blandt de fleste eksperter er der nærmest lige så stor konsensus om, at kul er den største enkeltårsag til den menneskeskabte globale opvarmning, som der er enighed om, at jorden er flad. Det skyldes, at kulafbrænding udleder ekstremt meget CO2 til atmosfæren. Faktisk udleder hver eneste kulbaserede megawatt-time omtrent et ton CO2 til atmosfæren - til sammenligning udleder afbrænding af naturgas blot halvt så meget CO2 og olie omtrent 75 pct. så meget. Det fik i 2013 FNs klimaagentur til at kalde kul en katastrofe for miljøet, og de anbefalede i en rapport medlemslandene til at udfase kulafbrænding så hurtigt som muligt.
I modsætning hertil er afbrænding af træpiller CO2-neutralt. Det skyldes, at træer som bekendt fjerner CO2 fra luften, fordi de bruger kuldioxiden til at vokse. Når træet rådner eller bliver brændt, bliver alt den oplagrede CO2 frigivet til omgivelserne. Det er den almindelige biologiske udveksling af CO2 mellem planter og atmosfære. CO2 regnskabet er imidlertid det samme, uanset om træet bliver brændt eller rådner, men ved forbrændingen bliver der frigivet energi, som vi kan udnytte til at drive kraftværkerne eller opvarme vores hus. I modsætning hertil ligger de fossile brændstoffer i jorden og indgår ikke i et naturligt kredsløb. Derfor vil afbrænding af fossile brændstoffer altid give en CO2 udgift.
Den eneste reelle CO2 belastning ved træpiller og biobrændsel stammer derfor fra de fossile brændstoffer, der bliver brugt til at producere og transportere træpillerne - ligesom der bliver brugt fossile brændstoffer til at opstille vindmøller og solpaneler.
At det rent faktisk forholder sig sådan, bekræftede en nyligt foretaget undersøgelse af University of New Hampshire. Her påviste de, at man reducerer drivhusgasudledningen med 54 pct. ved at bruge træpiller til boligopvarmning i stedet for olie og 59 pct. ift. naturgas.
Træpiller har ”betinget” CO2 neutralitet
Eftersom træpiller har en lavere udnyttelsesgrad end kul og olie, vil bruttoudledningen af CO2 per kilowatt-time være højere end ved afbrænding af fossile brændstoffer. Det hører man tit kul-fortalerne eller træpille-skeptikere argumentere med. Hvad de glemmer at inddrage i ligningen er, at det i virkeligheden ikke giver særlig meget mening at snakke om bruttoudledning, fordi træpillerne er CO2-neutrale på den længere bane. Det CO2 som bliver frigivet ved afbrænding af træpiller er nemlig en del af det naturlige kredsløb mellem planter og atmosfære - den præcis samme mængde CO2 bliver nemlig frigivet, når træet får lov til at rådne i skoven. Nettoudledningen af CO2 per kilowatt-time ved træpilleafbrænding er derfor stort set lig nul. Og det er dét, der betyder noget i det samlede regnskab.
CO2-neutraliteten er imidlertid betinget af en række forudsætninger, hvor den grundlæggende forudsætning naturligvis er, at skovarealet ikke bliver reduceret. Der skal med andre ord være fuldstændig balance mellem skovhugst og -vækst, som det er tilfældet i Nordamerika og Europa, hvor der er streng regulation på området. Derudover er det en betingelse, at skovdriften er bæredygtig. Det betyder, at man kun fælder de træer, der er færdige med at vokse. Det forholder sig nemlig sådan, at træer der er i gang med at vokse optager mere CO2, end træer der har nået vækstmaksimum. Fælder man et par træet i en skov, vil det derfor blot betyde, at de omkringliggende træer vokser hurtigere, fordi konkurrencen om CO2 i lokalmiljøet bliver mindre.
Det kan måske være lidt svært at forstå, men tænk på det som en familiepizza derhjemme en fredag aften. Den er egentlig beregnet til 5 personer, og I er kun 4, men fordi familiens teenager er i voksealderen spiser han for to og sørger for at støvsuge pizzabakken fuldstændig. På samme måde sørger de unge træer for at fjerne den overskydende CO2, der opstår, når et nærliggende træ bliver fældet. Det er selvfølgelig kun muligt til en vis grænse, og derfor er det altafgørende at sikre bæredygtig genplantning.
I næste indlæg vil jeg komme ind på en anden vigtig grund til at omlægge fra kul og olie til træpiller og biobrændsel: nemlig sundhedsaspektet. Derudover vil jeg komme med et bud på fremtiden for kul vs. træpiller.