DKBrænde.dk - Blog

  • Status på brændeafgiften – få overblik over sagen her

    Der er endelig godt nyt til brændeovnsejere, som ellers stod over for en fordobling af deres årlige udgifter til brænde. Hvis du er blandt de cirka 750.000 danskere, der ejer og fyrer med en brændeovn, -fyr eller lignende, har du garanteret ventet med spænding på en endelig status på brændeafgiften.

    Forsyningssikkerhedsafgiften, som er den officielle betegnelse for brændeafgiften, kom til verden sammen med VK-regeringens såkaldte forårspakke 2.0 helt tilbage i 2009, så en endelig status på afgiftens skæbne har altså ladet vente på sig i længere tid. Forslaget om brændeafgiften har siden dets spæde start været særdeles omdiskuteret og kritiseret af adskillige parter, da det vil betyde anseelige ekstraomkostninger for mange private og virksomheder. Den nuværende regering meldte derfor ud, at de ønskede at gøre arbejdet ordentligt og behandle de mange kritiske høringssvar grundigt. Dette forårsagede i første omgang en udskydelse af brændeafgiften, som ellers var fastsat til at træde i kraft 1. januar 2014. Til glæde for mange danskere lyder den nye status på brændeafgiften på, at den helt skrottes. Et forslag, som er blevet afgivet af skatteminister Morten Østergaard og er faldet i god jord hos de øvrige partier i Folketinget.

    Forhøjede skatter står til at erstatte regningen for den skrottede brændeafgift

    Regeringen arbejder i øjeblikket på at finde en løsning på, hvorfra den manglende indkomst fra brændeafgiften så skal komme fra. Denne anslås at være på i alt 15,4 milliarder, så det er ikke småpenge, der er tale om. Den nye kurs regeringen arbejder på, er en hævelse af indkomstskatten. Dette forslag møder dog modstand fra blandt andre De Konservative, som ellers generelt er glade for den foreslåede afskaffelse af brændeafgiften. Tingene er altså ikke faldet endeligt på plads endnu, men brændeafgiften lader til at være aflivet. Brændeafgiften

    Sagen ruller stadig. Følg med her, i medierne eller spørg os vedrørende status på brændeafgiften

    Jeg håber, at denne blog har givet dig et bedre og opdateret overblik over den udskældte brændeafgift. Selvom den nu er aflivet, er det sidste ord i sagen formentlig ikke sagt, da pengene skal findes andetsteds – vi må vente og se, hvad den endelige løsning bliver.

    Opdatering juli 2014: Så skete det endelig

    Politkerne har nu vedtaget endeligt, at brændeafgiften droppes og pengene i stedet findes andetsteds. Det kan du læse mere om hos DR.

19-19 of 19

Side:
  1. 1
  2. ...
  3. 15
  4. 16
  5. 17
  6. 18
  7. 19